Mange fugle badede i vandet, som lå i bladenes små fordybninger, og de bragte nyheder fra hele verden. Flere af fuglene kom i snak med nøkkerosen, men når alle var fløjet, var der altid en fugl,
som blev tilbage. Det var gulspurven. Den var nysgerrig og ville gerne høre mere om nøkkerosens hemmelighed.
"Hemmeligheden fra fortiden gælder både blomster og fugle," forklarede nøkkerosen, "ja, den gælder hele jorden, for der blev engang sagt: ´Bryd ud i jubel, al jorden!` Så vær parat, du lille fugl. Du har ni toner i livet, hvor dine artsfæller i det øvrige Danmark kun har syv. Brug dine ekstra toner til
at være en glædens budbringer."
I udkanten af skoven gik en pige søgende omkring. Hun var draget af sted for at finde livsmodet, som hun havde mistet.
En gammel ven havde sagt til hende: "Finder du stedet, hvor himmel og jord
mødes, finder du livsmodet." Pigen stolede på vennen og gik.
"Hvor skal jeg søge?" tænkte hun på sin vandring, "det ender nok med, at jeg må drømme om de ting, jeg søger, for himmel og jord kan vel kun mødes i drømmen, ligesom Jakobs drøm om Himmelstigen."
| 
